Lækre rimboboller

Opskrift på rimbo-boller. Rimboboller er altid et hit hos børnene, og de kan også nemt være med til at bage dem. Af denne opskrift bliver der ca. 25 boller.

Dej:
25 g gær
2 dl kold mælk
200 g stuetemp. smør/margarine
1 spsk sukker
ca. 6 dl mel

Fyld:
75 g smør/margarine
2 spsk sukker
2 tsk vanillesukker
evt. 1 klat marcipan og/eller marmelade

Gære smuldres i den kolde mælk. Tilsæt margarine i små klumper sammen med sukker og mel. Æltes hurtigt sammen. Rulles ud til firkant (ca. 40 x 40 cm) og skæres i små firkanter (ca. 8 x 8 cm). Der lægges fyld midt på hver firkant. Buk hjørnerne op om fyldet, så fyldet stadig er synligt. Tryk let ned på dejen, så den “lukker” bedre om fyldet. Læg hver bolle i en papirform. Skal hvile 2 timer ved stuetemperatur (eller natten over, hvis bollerne står køligt). Pensles med æg og bages midt i ovnen ved 200° (varmluft) i ca. 8 min. Pyntes evt. med glasur.

,

Ingen kommentarer

Skriv et svar