Fantastisk langtidsstegt flæskesteg

– og jeg mener laaaaaaaangtidsstegt! Det tager omkring 3 timer – måske endda lidt mere… Men det er dét værd! Og saucen!!! Den er bare god!

Flæskesteg
1,2-1,5 kg svinekam uden ben
1-1,5 spsk groft salt
3-4 laurbærblade
2 gulerødder
1 løg
evt. en håndfuld vindruer (giver rigtig god smag til saucen)
Evt. nogle rosmarinkviste

Rids sværen helt ned til kødet med 1/2 cm’s mellemrum – men undgå at ridse i selv kødet. Har slagteren ridset kødet, skal det gås efter. Nogle gange er ridsningen ikke dyb nok – især ikke i siderne. Vær omhyggelig med at få salt ned mellem alle sværene. Stik laurbærblade ned mellem sværene eller læg dem under kødet.

Læg stegen på en rist (eller en stegholder) i bradepanden, så sværen ligger så lige som muligt. Læg evt. sammenkrøllet stanniol eller et stykke skrællet kartoffel under stegen for at få sværen til at ligge helt vandret. Hæld 1/2 l vand i bradepanden sammen med løg skåret i både, gulerødder skåret i grove stykker og halverede vindruer. Det er ikke så vigtigt, om det “ser pænt ud” – det skal bare give smag til skysaucen. Sæt stegen midt i en kold ovn. Tænd ovnen på ca. 130 grader. Når centrumtemperaturen er 50 grader (måles med stegetermometer), skrues ovnen op på 250 grader, indtil centrumtemperaturen er 68-70 grader. Hold øje med at sværen ikke bliver for mørk.

Når stegen er taget ud af ovnen, pakkes den ind i stanniol for at stå og trække lidt (ca. 20 min.). VIGTIGT!!! Pak ikke stanniol over sværene! Så kan de godt blive bløde…

Saucen
Ca. 1/4 l fløde
Ribsgelé (eller en smule sukker, hvis du ikke har ribsgelé)
Salt, peber
Maizena (eller anden saucejævner)
Kulør

Skyen fra bradepanden sies over i en kasserolle og koges ind op. Tilsæt fløde lidt efter lidt – prøv dig frem. Smag til med ribsgelé (eller sukker), salt og peber. Jævnes med maizena rørt op med kold mælk eller vand. Tilsæt kulør.

, , ,

5 kommentarer til Fantastisk langtidsstegt flæskesteg


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-content/themes/canvas/includes/theme-comments.php:63 Stack trace: #0 /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-content/themes/canvas/includes/theme-comments.php(19): the_commenter_link() #1 /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(1801): custom_comment(Object(stdClass), Array, 1) #2 /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(202): Walker_Comment->start_el('', Object(stdClass), 1, Array) #3 /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(1768): Walker->display_element(Object(stdClass), Array, '5', 0, Array, '') #4 /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(428): Walker_Comment->display_element(Object(stdClass), Array, '5', 0, Array, '') #5 /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2117): Walker->paged_walk(Array, '5', 0, 0, Array) #6 /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-content/the in /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-content/themes/canvas/includes/theme-comments.php on line 63