Røgning af ørred i kuglegrill

Her kan du læse, hvordan jeg varmrøgede en regnbueørred i kuglegrillen. Den blev flot og yderst velsmagende.

Her i påsken var min datter Freja og jeg et par hyggelige timer ved Gunderup Fiskesø. Det blev til én enkelt regnbue ørred på 1,2 kilo – en pæn, fed fisk med flotte farver. Den blev renset og smidt i fryseren.

Saltning og tørring
Langfredag morgen besluttede jeg så, at nu ville jeg prøve at varmrøge fisken. Ørreden blev taget op af fryser. Fredag aften var fisken tøet op, og jeg lavede en 8% saltlage. Jeg brugte 3 liter vand og opløste 240 gram salt heri. Ørreden blev lagt i lagen og blev stillet i køleskabet natten over (ca. 12 timer).

Lørdag morgen blev ørreden taget op af saltlagen og skyllet grundigt. Den blev tørret med køkkenrulle – specielt de steder, hvor der kunne være meget vand. Jeg satte nogle tandstikkere i bugen for at holde den åben. Derefter blev den lagt på en rist og stillet til tørre på terrassen med et insektnet over. Det er vigtigt, at fisken er beskyttet mod fluer mm. under tørringen. Ørreden fik lov at tørre i ca. fem timer. Den havde ikke taget skade af at tørre længere.

Røgning
Jeg har standard 57 cm Weber kuglegrill, hvor jeg har eftermonteret et termometer i låget. Grillen er så gammel, at det ikke var moderne, dengang vi anskaffede den. Til min kuglegrill har jeg en Smokenator indsats, som man kan anvende, når man vil grille noget ved lavere temperature (100-120 grader) i stil med Weber Smokey Mountain.

Smokenatoren består af to “brænd”-kamre, der er adskilt af et vandkar. Jeg tændte kun op i det ene kammer og fyldte vandkarret. Jeg brugte en god håndfuld trækul, men briketter kan også bruges. Spjældene i kulgegrillen var begge næsten lukkede. Mit mål var en temperatur på ca. 70-80 grader. Med lidt finjustering af spjældene kunne jeg ramme en temperatur lige under 80 grader. Har du ikke en Smokenator, kan du bare tænde op i den ene side af grillen med nogle få briketter eller trækul. Fisken må bare ikke ligge direkte over de varme kul.

Min plan var at bruge bøgeflis til røgningen, men jeg var løbet tør. Jeg brugte i stedet hickory flis, der blev lagt i vand først.

Fisken blev lagt på grillen, og en håndfuld flis blev hældt på kullene. Ifølge mine “undersøgelser” skulle fisken cirka have 2-3 timers røg. Hver halve time blev der fyldt et par små stykker trækul på samt en ny håndfuld flis. Efter 2 1/2 time havde fisken fået en flot, gylden farve og kødet var flot lyserødt.

Den færdige varmrøgede ørred

Jeg er ovenud tilfreds med resultatet, og fisken smagte fantastisk. Det er i hvert fald ikke den sidste fisk, jeg skal have røget. Mine næste projekter blive nok røgning af ørredfileter og koldrøgning af bacon.

Inspiration
Vil du i gang med røgning kan jeg anfalde to bøger om emnet, Saltning og Røgning af Preben Madsen og Røgning for smagens skyld af  Lene Fruelund og Mogens Lyngsdal. De indeholder begge værdifuld information og inspiration om alt inden for røgning.

Der findes også meget information på nettet, både på dansk og ikke mindst på engelsk. Følgende to sider har været nyttige for  mig:

Har du kommentarer eller spørgsmål, så brug meget gerne formularen nedenfor.

En kommentar til Røgning af ørred i kuglegrill


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-content/themes/canvas/includes/theme-comments.php:63 Stack trace: #0 /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-content/themes/canvas/includes/theme-comments.php(19): the_commenter_link() #1 /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(1801): custom_comment(Object(stdClass), Array, 1) #2 /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(202): Walker_Comment->start_el('', Object(stdClass), 1, Array) #3 /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(1768): Walker->display_element(Object(stdClass), Array, '5', 0, Array, '') #4 /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(428): Walker_Comment->display_element(Object(stdClass), Array, '5', 0, Array, '') #5 /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2117): Walker->paged_walk(Array, '5', 0, 0, Array) #6 /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-content/the in /var/www/jensensbedste.dk/public_html/wp-content/themes/canvas/includes/theme-comments.php on line 63